Interferens

Interferens forårsaget af WLAN, mikrobølgeovne og mobiltelefoner.
Andet trådløst udstyr omkring kameraet eller modtageren kan forårsage interferens i billedet. WLAN, mikrobølgeovne og trådløse telefoner kan forårsage vandrette linjer på tværs af displayet og give klikkende lyde. Mikrobølgeovne forårsager kun interferens, når de er i brug.
Dette kan løses ved at ændre frekvens på WLAN eller på kameraet som beskrevet i næste kapitel.

Interferens, der skyldes, at en eller flere enheder sender på samme kanal
Sørg for, at kameraerne sender på separate kanaler. Sørg også for, at videoLink ikke sender på en kanal, som kameraet allerede sender på og ikke modtager på den kanal, videoLink sender på.

Interferens på grund af uregelmæssig strøm fra bilen
Nogle biler giver uregelmæssig strøm til hestetraileren. Når kameraet modtager en uregelmæssig strøm, vil det også sende uregelmæssige billeder. Det får interferens til at ”rulle” over skærmen. Dette problem løses ved at anvende batterisættet fra vort sortiment af tilbehør.

Meget høj kontrast
Et højkontrastbillede skyldes ofte metalgenstande, for eksempel nedløbsrør, tæt på (inden for en meter) antennen. Flyt disse genstande eller antennen.

Interferens fra videoLink
Hvis du anvender videoLink og oplever interferens, som forsvinder, når du sætter hånden på videoLink eller fjerner senderantennen, skal du kontakte kunde-support for yderligere assistance.

Der er en lys cirkel midt på billedet
De infrarøde pærer, der gør det muligt at overvåge dine heste i mørke, er placeret i en ring rundt om kameraets objektiv. Derfor kan lyset synes ringformet, men det er normalt. Prøv at flytte kameraet længere væk fra kassen og sørg for, at det ikke er placeret bagved glas, idet lyset vil springe tilbage i objektivet.

Billedet er sort og hvidt/der er næsten ingen farver på billedet
I mørke omgivelser er det infrarøde lys tændt. Jo mørkere rummet er, jo mere sort og hvidt bliver billedet, idet kameraet går fra at filme dagslys med mange farver til infrarødt lys med kun én farve. Hvis billedet ser sort og hvidt ud, selvom rummet er godt oplyst, skal du prøve at flytte kameraet ud i stærkt dagslys. Hvis billedet igen er i farver efter dette, er kameraet OK. Til tider synes et rum bedre oplyst for det blotte øje, end det i virkeligheden er.